shutterstock_1487287505-kopi.jpg
startup-593341_1920.jpg
shutterstock_1487287505-kopi.jpg

Velkommen til MENTORBARN


SCROLL DOWN

Velkommen til MENTORBARN


HVem ER MENTORBARN?

Mentorbarn er en dansk organisation, der arbejder for at give børn og unge i udsatte positioner, der f.eks. bor på børne- eller ungehjem, er anbragt i en professionel plejefamilie eller er i fare for en anbringelse, mulighed for en bedre fremtid. Det gør vi ved at give dem en venskabsfamilie. Et frivilligt, omsorgsfuldt og forpligtende fællesskab, hvor børnene får mulighed for at blive en del af en families helt almindelige hverdag. En hverdag hvor der skal laves lektier, smøres madpakker, dyrkes sport og på et tidspunkt træffes beslutninger om uddannelse, at flytte hjemmefra, hvordan man søger arbejde og alle de andre vigtige og skelsættende oplevelser i livet.

Gennem Mentorbarns arbejde får børnene mulighed for at tage del i og føle samhørighed med en familie uden for `systemet` og derigennem opleve nære relationer og få de nødvendige sociale kompetencer, der er så vigtige for at komme godt videre fra en svær barndom/ungdom – og godt ud i livet. 

Mentorbarn samarbejder nu med mere end 35 kommuner i Danmark - skal din kommune også være med i fællesskabet, der tager hånd og styrker fremtiden for udsatte børn og unge i Danmark? Skriv til ditte@mentorbarn.dk eller ring på 20 71 39 40

Vil du hjælpe med at styrke fremtiden for børn i udsatte positioner økonomisk. Støt nu!

Vil du være frivillig venskabsfamilie? Tilmeld dig her!

Hvorfor eksisterer MENTORBARN?


Hvorfor eksisterer MENTORBARN?


Mentorbarn er sat i verden for at styrke fremtiden for børn i udsatte positioner, blandt andre dem, der bor på børne- og ungehjem.

Det gør vi ved at bringe dem sammen med frivillige venskabsfamilier.

Det at være en del af en familie, at lære sociale spilleregler, tage del i daglige gøremål og føle sig værdsat er vigtige faktorer for at kunne klare sig godt i livet. Alt for mange børn, der er i en anbringelse udenfor hjemmet eller lever i udsathed, hvor der er mangel på overskud og fare for svigt, vokser op uden de muligheder. Der er i stedet stor risiko for manglende selvværd, vanskeligheder i skolen og at de får meget svært ved at bryde den negative sociale arv.

Ved at give de børn og unge mulighed for at skabe nære og kærlige relationer til en venskabsfamilie, kan vi styrke børnenes opvækstvilkår, forbedre deres børne- og ungdomsliv og klæde dem på til fremtiden. En fremtid med et varigt netværk - og dermed langt bedre muligheder for at få sig en uddannelse, stå på egne ben og bidrage til samfundet.

Mentorbarns stifter, Ditte Reedtz har selv boet på børnehjem som barn og ved, hvor vigtigt det er at have sociale og trygge relationer uden for børnehjemmet.

”Selvom et børnehjem på mange måder er en redning for børn, så er det aldrig det samme som at bo hos en familie. Det ved jeg. Jeg fik selv tildelt en mentorfamilie i en ung alder, og det har givet mig indsigt i livet, relationer, kærlighed og troen på mig selv.”

 

Styrk fremtiden for de alt for mange børn i Danmark, der lever i udsatte positioner.

Støt nu!

Vil du være frivillig venskabsfamilie?

Tilmeld dig her!

startup-593341_1920.jpg

Bestyrelse


Bestyrelse


Bestyrelse

Medlemmer af Mentorbarns bestyrelse er:

•    Formand, Peter Albæk: Partner, LEAD Agency. Tidligere formand for Børns Vilkår 

•    Næstformand, Trine Teglhus: HR chef SMUK fest

•    Anders Folmer Buhelt: Akademichef, Akademiet for Social Innovation

•    Ditte Reedtz: Stifter & Chef for politik, fonde og samarbejde i Mentorbarn

•    Anne-Dorthe Hestbæk, Seniorforsker og forfatter

•    Morten Christensen: Partner, BETA

•    Malou Ehmer: Partner og Advokat (H), Ehmer Pramming Advokater

Alle medlemmer har en helt unik baggrund og en særlig passion for at forbedre vilkårene og fremtiden for udsatte og anbragte børn og unge.

 

 God ledelse i Mentorbarn

Link til beskrivelse af de ledelsesmæssige rammer i Den Selvejende Almennyttige Institution Mentorbarn - relationer for livet.