Pressemeddelelse:

Ny organisation vil hjælpe børnehjemsbørn med frivillige mentorfamilier

Forestil dig en lille pige på 5 år. Hun har lige mistet sin mor og hun mistede sin far som 2 årig. Den lille pige har en halvsøster 2 et halvt år ældre, som hun holder fast i følelsesmæssigt og fysisk. Det r ondt at leve, det r ondt at vågne og det r ondt at sove. De små piger kommer på børnehjem og her er de søde, de forstår pigerne, men at re søde dækker ikke savnet og smerten.

En dag skal pigerne på ferie hver for sig. De glæder sig, men er bange for at miste hinanden. Den lille pige bliver hentet og er glad, hun kommer bare aldrig tilbage. Hun skal blive i Jylland hos sin nye familie, de er søde, men det dækker ikke savnet og smerten.

Den lille pige har kæmpet sig stor og stærk, og det er mig. Det er min historie og grunden til at jeg har stiftet European Orphanage Children Against Social Exclusion (EOCASE) for at hjælpe børnehjemsbørn til et bedre liv med mentorfamilier, som kan give dem de familiære relationskompetencer de mangler i dagligdagen på selv det bedste børnehjem.

Organisationen EOCASE sætter fokus på social ansvarlighed overfor hinanden og at alle børn er vores fælles ansvar. Der er ensomme børn uden netværk anbragt på børnehjem i Danmark, børn der kommer fra dårlige kår og som ikke ved, hvad familiær omsorg er og aldrig har oplevet livet i en familie. De børn har det godt på børnehjemmet, men det er ikke en familie og bliver det aldrig.

Vi vil gøre op med den sociale ulighed og skabe fællesskaber på tværs af kultur og sociale lag. Vi vil give børnene socialt netværk og evnen til at opbygge, indgå og vedligeholde relationer . Vi vil sammen med frivillige mentorfamilier skabe et langvarigt og solidt netværk for de udsatte børn. Det vil vi gøre ved at børnene observerer, tager del samt får en samhørighed i familien. Vi vil i fællesskab lære dem at der er brug for dem, at de kan få hjælp og at der er nogle, som vil dem af hjertet.

Vi starter i Vejle og ser frem til at få mange børn ud i ressourcestærke, hjertevarme og engagerede familier. Vi kan ikke give, hvad vi ikke har lært. Derfor har børnehjemsbørnene brug for at du hjælper os, så vi kan hjælpe dem.

Vi mangler sponsorer og mentorfamilier i hele landet til at hjælpe projektet i gang.

 Advisory Board er:

 Peter Albæk – Partner i Leadagency, tidligere formand for Børns Vilkår

Annette Vilhelmsen – tidligere social-, børne- og  integrationsminister

Else Dyekjær – rådgiver for udvikling af EU projekter

Anne Skare – fremtidsforsker og CEO Future Navigator

Christel Skousen Thrane – direktør/partner Protocol

Lone Larsen – souschef Børne og Ungdomspensionen Brummersvej

Trine Mach – socialordfører SF, medlem af børne – og undervisningsudvalget

Henriette Madsen – generalsekretær Børneulykkesfonden

Povl Marcussen – chefkonsulent i Københavns Kommune

Ditte Reedtz – CEO EOCASE

Stifter Ditte Reedtz har selv været anbragt på børnehjem og er i dag uddannet lærer og coach. Hun arbejder med socialt udsatte børn og som familievejleder.    

 

Comment