Viewing entries in
presse

PRESSEMEDDELELSE

Comment

PRESSEMEDDELELSE

MENTORBARN AFHOLDER DANMARKS SØDESTE INDSAMLING TIL FORDEL FOR UDSATTE BØRN & UNGE PÅ BØRNEHJEM


Fra onsdag i uge 39 til onsdag i uge 40 afholder MENTORBARN “Piece of Cake - Danmarks sødeste indsamling” til fordel for udsatte børn og unge på børnehjem.

I Piece of Cake-indsamlingsprojektet samler børn ind til børn ved at sælge kager til forældre, bedsteforældre og andre i børnenes netværk, der kunne være interesserede i at støtte MENTORBARNs arbejde. Kagerne er bagt og indpakket på forhånd og leveres af samarbejdspartner. En del af pengebeløbet går til børnenes klassekasse.

Lige nu søger MENTORBARN skoler fra hele Danmark, der vil deltage i indsamlingen, og på den måde bidrage til at gøre en forskel for de udsatte børn og unge, der mangler nære familierelationer.

Formålet er ikke alene at samle penge ind til at kunne give endnu flere anbragte børn og unge en mentorfamilie, men også at oplyse Danmarks folkeskoleelever om de danske børnehjemsbørn.

I indsamlingsperioden er det derfor muligt for de deltagende skoler at understøtte indsamlingsprojektet med et undervisningsmateriale. MENTORBARN har i sit arbejde erfaret, at omfanget af eksisterende undervisnings- materiale om udsatte børn og unge er særdeles begrænset, og at visheden blandt børn og unge, for ikke at nævne voksne, er som følge heraf. Det gør det vanskeligt at forstå, imødekomme og inddrage de børn, der faktisk har allermest brug for at blive en del af fællesskabet.

MENTORBARN opfordrer alle lærere, forældre og elever til at formidle budskabet om indsamlingsprojektet “Piece of Cake” på deres/deres børns skole.

MENTORBARN er en NGO, der arbejder for at bringe anbragte børn og unge (6 til 18 år) sammen med frivillige mentorfamilier. Formålet med en mentorfamilie er at styrke udsatte børn og unges sociale kompetencer og livsvilkår. MENTORBARN skaber relationer for livet og giver børnene og de unge en tryg base, der også er der dén dag, de fylder 18 år og skal ud i livet på egen hånd. I januar 2018 påbegyndte MENTORBARN et 3-årigt samarbejde med Aarhus Kommune, som er støttet af VELUX FONDEN.

Læs mere om “Piece of Cake” her og find desuden relevante artikler om indsamlingen her.

Med venlig hilsen
MENTORBARN

For yderligere oplysninger og tilmelding kontakt MENTORBARN på pieceofcake@mentorbarn.dk

Comment

PRESSEMEDDELELSE

Comment

PRESSEMEDDELELSE

MF Liselott Blixt (DF) udtrykker stor begejstring for MENTORBARNs indsats for udsatte anbragte børn og unge


I dag bød MENTORBARN formand for sundheds- og ældreudvalget, MF Liselott Blixt (DF), inden for på organisationens kontor i Vejle. Tidligere byrådsmedlem Gerda Hagemann Pedersen (DF), der ønsker at støtte MENTORBARN, satte Liselott Blixt i stævne med organisationen.

Folketingspolitikeren, Blixt, udtrykte stor begejstring for MENTORBARNs indsats og udtalte: “MENTORBARN er et fantastisk projekt, som jeg virkelig håber, at børneordførerne giver noget opmærksomhed og får sparket i mål.” Liselott Blixts udviste ikke kun begejstring, men også handlekraft, og vil drøfte MENTORBARNs muligheder på et møde på Christiansborg.

MENTORBARN er i en rivende udvikling og har mere end nogensinde før brug for midler, satspuljemidler og fondsmidler, til at udbrede indsatsen. Flere kommuner rækker ud efter MENTORBARNs indsats og inden for den nærmeste fremtid indgår MENTORBARN et kommunesamarbejde med en ny stor kommune.

Ditte Reedtz, stifter af og CEO for MENTORBARN, er meget glad for Liselott Blixts opbakning og udtalte på mødet:

“Den store udfordring i forhold til at få bevilliget midler er, at MENTORBARNs indsats er langsigtet. Det betyder, at politikere og fonde først på længere sigt ser den samfundsøkonomiske fordel, der opnås med indsatsen. Det er vigtigt, at vi altid har det enkelte barn for øje og har fokus på den nye type af frivillige, som MENTORBARN henvender sig til. Det er frivillige med et stort ressourcemæssigt overskud og engagement. Den type frivillige kan give en tryg base og en stærk referenceramme.”

Organisationen MENTORBARN arbejder for at bringe danske anbragte børn/unge (6-18 år) sammen med frivillige mentorfamilier. Formålet med en mentorfamilie er, at styrke udsatte børn/unges sociale kompetencer og livsvilkår. MENTORBARN skaber relationer for livet og giver børnene/de unge en tryg base, der også er der dén dag, de fylder 18 år og skal ud i livet på egen hånd.

I januar 2018 påbegyndte MENTORBARN et 3-årigt samarbejde med Aarhus Kommune, som er støttet af VELUX FONDEN.

Med venlig hilsen
MENTORBARN
Ditte Reedtz (stifter & direktør)

På billedet ses fra venstre: Ditte Reedtz, Liselott Blixt og Gerda Hagemann Pedersen (tidligere byrådsmedlem (DF)).

Comment