Historier fra vores venskabsfamilier
På denne side kan du komme tættere på relationerne mellem vores venskabsfamilier og deres mentorbørn. Alle børn og unge, vi matcher, kommer med deres egne særlige ønsker og behov. Derfor er hvert match helt unikt.
Vælg en relation at læse, se eller lytte til
Sten fra hjertet
En 11-årig pige har gennem sin venskabsfamilie ikke blot fået omsorg, men også opdaget sit kreative talent. Det var hendes venskabsfar som foreslog et fælles projekt, hvor de skulle bygge og male en bod. Pigen begyndte at male sten og sælge dem i boden, hvilket udviklede sig til en lille forretning, der tiltrak besøgende fra et nærliggende Bed & Breakfast.
Hun har tjent godt hen over sommeren, og pengene er lagt til side til fælles oplevelser med familien. Projektet har styrket hendes selvtillid, båndet med familien og givet hende en følelse af at kunne noget.
Venskabsbedstes dagbog
En af vores venskabsfamilier kom på en god ide. „Venskabsbedsten‟ begyndte nemlig at føre dagbog løbende med at hendes relation til hendes mentorbarn udviklede sig.
Lyt med her, hvor procesleder Janne fortæller historien om matchet.

"Han har ikke brug for flere pædagoger i sit liv. Han har brug for en familie."
Sådan sagde lederen fra det børne- og ungehjem, hvor drengen er anbragt.
Ud af børne- og ungehjemmet
Drengen bor på et børne- og ungehjem og savnede oplevelsen af en rigtig familie. Hans baggrund var præget af omsorgssvigt, og minimalt netværk og derfor søgte han en familie der helt frivilligt ville være sammen med ham og skabe oplevelser sammen, som at gå i teateret og fejre nytår i trygge rammer.


Den gode balance
I starten skulle der lige findes en god balance mellem familiens mange aktiviteter og drengens behov for ro. Nu, halvandet år senere, har de fundet en fin rytme, familien gradvist ser ham mere, men det tager udgangspunkt i hans behov.
En vedvarende støtte
I dag har de faste dage, de mødes og drengen er også begyndt at gå i skole tæt på, hvor venskabsfamilien bor. Familien støtter ham aktivt og har blandt andet været ude at se ham danse. De deltager også i hans fødselsdage på børne- og ungehjemmet, og relationen er bliver kun stærkere med tiden.


Dette match er støttet af TrygFonden.
Overskud til nye oplevelser og ro til hjemmehygge
Manglen på overskud i en familie fra Hjørring betød at der ikke var tid til at give meningsfulde oplevelser og støtte til familiens to yngste børn. Derfor rakte de ud til os for at finde en venskabsfamilie.
En familie mere
Efter noget tid fandt vi et stærkt match til de to søskende på 8 og 10 år. Det var et par i slutningen af 40’erne med tre egne børn.


Fra Vesterhavet til haven
Familien fortæller at de to piger er en berigelse: „Vores gynger har aldrig været brugt så meget.‟ Sammen laver de alt fra bagning til tegning, leg i haven og ture til skoven eller stranden. En af de helt store oplevelser var da de to søskende kom med på en tur til Vesterhavet.
Være som de andre børn
De to mentorbørn nyder stabiliteten og glæden ved at være en del af en almindelig familiehverdag, og de ser frem til at blive hentet fra skole af venskabsfamilien. Det er en oplevelse, der giver dem følelsen af at være som de andre børn.

Du kan også gøre en forskel
En venskabsfamilie er en frivillig familie eller enkeltperson, der åbner sit hjem og sit hjerte for at gøre en forskel for et barn eller ung.
Celinas trygge base
Lotte og Christian åbnede for nogle år siden deres hjem og hjerter for Celina. Nu kan de ikke forestille sig familien uden hende.

En særlig juleaften
En rådgiver fra en af vores samarbejdskommuner fik nyt job i en anden kommune.
Mentorbarn har samarbejdet med hende om tre søskende, som alle har fået en venskabsfamilie. Det eneste, der manglede, var en venskabsfamilie til det ældste barn i familien.
Et uventet match
Rådgiver ansøger efter jobskiftet om at blive venskabsfamilie og bliver godkendt. Sidste sommer blev hun så matchet med familiens ældste barn på 12 år, den dag hun stopper på sit gamle arbejde.


Sammen om juletræet
Efter et halvt år fortæller hun at hun til juleaften inviterede alle fire børn og deres far med til juleaften. Det blev en helt særlig aften hvor venskabsmor og hendes to døtre og gamle forældre fejrede aftenen med alle fire børn og faren.
Det er gaven, der bliver ved med at give.
Bliv venskabsfamilie
Har du lyst til at åbne dit hjem 2-3 gange om måneden for et barn eller en ung? Har du overskud til at støtte, lytte og skabe gode oplevelser? Så kan det være at du/I er den venskabsfamilie, vi leder efter.