Kommuner
For at Mentorbarn kan skabe udviklende og meningsfulde relationer mellem børn og unge i udsatte positioner og frivillige venskabsfamilier, er vi afhængige af gode og stærke kommunale samarbejdspartnere. Gennem et samarbejde sikrer vi, at flere børn og unge får adgang til stabile, ulønnede og trygge voksenrelationer.
Mød vores samarbejdspartnere
Vi samarbejder med en lang række kommuner, børne- og ungehjem og andre organisationer på tværs af landet. Hør her hvad de fortæller om samarbejdet med os.
Om relationen
Om matchprocessen
Om samarbejdet
Samarbejdskommuner
Vi har samarbejdsaftaler med 34 kommuner fordelt i hele Danmark.
I samarbejde med kommunerne sikrer vi, at børn og unge i udsatte positioner får det bedste match med en frivillig venskabsfamilie.
Alle vores procesledere har en socialfaglig baggrund og stor erfaring med at samarbejde med kommunens fagpersoner.
Mød nogle af vores procesledere her.
Du kan også læse og downloade Mentorbarns Q&A om de mest almindelige spørgsmål om målgruppe, samarbejde, kvalitetssikring og pris lige her
Sådan fungerer samarbejdet
I Mentorbarn ønsker vi, at gøre samarbejdet så simpelt og fleksibelt som muligt for jer som samarbejdspartner. Det betyder, at Mentorbarn varetager størstedelen af arbejdsopgaverne, så I som kommune får en tryg og overskuelig samarbejdsmodel.
Det betyder blandt andet, at Mentorbarn står for:
- at rekruttere, screene og godkende venskabsfamilier
- en grundig matchproces mellem barn eller ung og venskabsfamilie
- samtaler, opfølgning og supervision med venskabsfamilien
- tæt dialog med kommunens fagpersoner
- at vurdere hvilke børn og unge, der kan få gavn af en venskabsfamilie og henvise disse til jeres lokale procesleder i Mentorbarn
- at indhente samtykke fra forældremyndighedsindehavere
- at indhente samtykke fra barnet eller den unge
- at stille jer til rådighed for dialog og sparring med jeres lokale procesleder i Mentorbarn
Kvalitetssikring i alle led
Hos Mentorbarn er kvalitet og sikkerhed grundlæggende i alle led i vores arbejde. Vi ved, at stabile, trygge og udviklende relationer kun kan opstå, når både barnet eller den unge samt dennes familie, kommune og venskabsfamilie har fuld tillid til processen. Derfor arbejder vi ud fra faste procedurer, der sikrer en høj faglighed og tryghed hele vejen.
Vi screener alle venskabsfamilier grundigt gennem ansøgning, samtaler og to hjemmebesøg, hvor vi vurderer motivation, overskud, ressourcer og børnesyn for at sikre stabile og empatiske voksne omkring barnet eller den unge. Mentorbarns lokale procesledere følger relationen tæt med faste opfølgningssamtaler samt tilbud om sparringsgrupper og supervision, så venskabsfamilien får den nødvendige faglige støtte til at udvikle en tryg og bæredygtig relation.
For at sikre barnets eller den unges trivsel og sikkerhed, stiller vi krav om:
- Børne- og straffeattester fra alle over 15 år i venskabsfamiliens husstand
- Underretningspligt, tavshedspligt og afværgepligt for både Mentorbarn og venskabsfamilien
De er meget grundige og gør det meget professionelt. De screener på en grundig måde og tilbyder familierne samtaler, opfølgning og supervision.
Charlotte Jensen
Chef for Børn - og Familierådgivning, Odense Kommune
Bliv samarbejdskommune
Vi samarbejder allerede med kommuner i hele landet og vi inviterer gerne flere med. Hvis I ønsker at høre mere om mulighederne for et samarbejde, er I altid velkomne til at kontakte os lige her.
Støt Mentorbarn
Har du lyst til at støtte vores arbejde?
Mentorbarn er godkendt af indsamlingsnævnet til at modtage donationer.