I dag kom Reformkommissionens tredje og sidste rapport; Nye reformveje 3, der handler om nye veje for udsatte unge og voksne. Den er resultatet af 2,5 års arbejde og den er lang. Vi glæder os til at læse grundigt og dykke ned i detaljer. Men i al ydmyghed vil vi gerne fremhæve anbefalingen under del tre punkt to (side 99) - se billedet herunder:
Flere civilsamfundsorganisationer skal indgå i partnerskab med kommuner landet over om systematisk at bidrage til at hjælpe udsatte unge og voksne.

Kommissionen nævner Mentorbarn som eksempel på en af de organisationer, der “yder den ene eller anden hånd, som det offentlige ikke kan klare selv”
Det er vi meget stolte af - ligesom vi er det af alle de gode partnerskaber, vi allerede har i mere end hver fjerde kommune i Danmark.
Vi bidrager hellere end gerne - og alle steder - med det Reformkommissionen fremhæver som særlige kvaliteter i civilsamfundet, herunder frivillighed og fællesskab - mennesker, mentorer og mening.

Vi håber, at lydhørheden og handlekraften på Christiansborg er stor.

Comment